FAU-Nyt / 2016-1

Landbrugsforskningens Kontesterede Dagsordner og Bistandens nye Arkitektur

 

torsten1

Leder af Torsten Rødel Berg, Seniorrådgiver ved Institut for 

Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

 

Mens vi venter på Taksøe-Jensens bud på udformningen af dansk ulandsbistand og udviklingsforskningens fremtid, er det interessant at gøre sig nogle overvejelser over landbrugsforskningens mulige rolle i den sammenhæng. Ikke mindst fordi der er en del som tyder på at en stor del af den fremtidige politik baseres på en formodet sammenhæng mellem bistand og migration i en afrikansk kontekst. Og hvor sammenhængen mellem bistand og migration generelt er lidt utydelig, så er sammenhængen mellem landbrugsproduktion, klimaændringer, fattigdom – og formentlig – migration nok lidt klarere, som også foreslået af Verdensbanken i en nylig rapport1.

Hvis vi således accepterer landbrugsproduktionen som en vigtig – måske ovenikøbet udslagsgivende faktor – i kampen mod fattigdom og migration kommer de store forskningsdagsordener ind i billedet, for det er selvfølgelig ikke helt ligegyldig hvilken type landbrugsudvikling man forsøger at fremme. Igennem de seneste årtier har meget af landbrugsbistanden været inspireret af Johnston og Kilby’s2 model om det fordelagtige ved en balanceret landbrugsudvikling med fokus på småbønder, deres organisering og de fremad – og bagudrettede koblinger mellem landbrug og andre sektorer. Derved fremmedes en bred, ’unimodal’ økonomisk udvikling, som blev stillet i kontrast til en ’bimodal’ udvikling, som primært var til fordel for større bønder og førte til en u-balanceret strukturel transformation. I de senere års landbrugsprojekter er de fremad – og bagudrettede koblinger blevet erstattet af værdikædetænkning, men essensen er på mange den samme, ligesom fokus lang hen ad vejen stadig er på småbønders vilkår.

Men landbrugsforskningens internationale dagsordner har ikke nødvendigvis ligeså meget fokus på småbønder og balanceret udvikling, som donorernes dagsordner. Den Afrikanske Unions ’Comprehensive Africa Agricultural Development Programme’ (CAADP) hvis ’pillar 4’ omhandler landbrugsforskning, giver på mange områder indtryk af et fokus på småbønder og på bæredygtighed. Men samtidig kritiseres stærke afrikanske sammenslutninger som f.eks Alliance for Green Revolution in Africa (AGRA), som har til formål at udvikle forskningskapacitet, for at advokere de samme high-input high-output tilgange til landbruget, som under den grønne revolution, visse steder i Asien, førte til større ulighed på landet og til miljøkriser. Samtidig er de nye donorer, især Indien, Kina og Brasilien i stigende grad aktive indenfor opbygning af forskningskapacitet i Afrika, med curricula og PhD stipendier som i høj grad præges af de produktivistiske forskningsparadigmer, som er centrale i disse vækstlandes egne tilgange til fødevareproduktion. Ikke mindst den brasilianske landbrugsforskningsorganisation Embrapa, er meget aktiv i det lusofone Afrika under mottoet ’for every African problem there is Brazilian solution’.  Disse ’løsninger’ omfatter ofte ’technical fixes’ og eksportorienteret landbrug, og i mindre grad det agroøkologiske fokus på familielandbrug, som ellers også kendetegner landbrugsforskningen i Brasilien.

Den europæiske dagsorden for landbrugsforskning har også stigende grad et globalt sigte. Dagsordnen sættes især af Standing Committee on Agricultural Research’s (SCAR) “Foresight Exercises”, som rådgiver EU vedrørende jordbrugsforskning. Indenfor en bioøkonomisk ramme tilstræbes en afstemning med Sustainable Development Goals, og på fødevareforsyningssikkerhedens globale interaktioner, hvad angår klimapåvirkninger, regulatoriske aspekter, samt adgang til og udnyttelse af ressourcer. Dette fokus afspejler i betydelig grad den landbrugsforskning som bedrives på danske universiteter, hvor agroøkologiske principper om bæredygtig produktion, resiliens og diversitet i fødevaresystemer er nogle af nøgleordene. Disse tilgange finder mange afrikanske universiteter heldigvis interessante som tilgange til at skabe balanceret, beskæftigelsesskabende fødevareproduktion.

Forhåbentlig vil den nye politik for udviklingsforskning og udviklingsbistand tage højde for den politiske økonomi som udspiller sig indenfor den globale landbrugsforskning.  Forhåbentlig vil den også anerkende de betydelige danske forskningskompetencer som i samarbejde med afrikanske universiteter, kan medvirke til at trække udviklingen i både social og miljømæssigt bæredygtig retning.

 

1. World Bank 2015: Turn Down the Heat: Confronting the New Climate Normal.  

2. Johnston B, Kilby P, 1978: Agricutural and Structural Transformation: Economic in Late-developing Countries.

 


Arrangementer og seminarer

Religion og ligestilling – kan modsætninger mødes?

 I samarbejde med Politiken går Institut for Menneskerettigheder på jagt efter perspektiv, indsigt og dybde i en ofte polariseret debat om religion på den ene side og ligestilling på den anden.

Ved arrangementet sættes der fokus på ligestilling og religion og det undersøges, om de to virkelig er så uforenelige, som debatten ofte giver indtryk af.

Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts markerer kvinders årelange kamp for ligestilling. Men hvad har kampen betydet for kvinders position i Danmarks trossamfund?

Arrangementet finder sted i "Pressen", Politikens Hus, Vester Voldgade 33, porten, 1454 København tirsdag den 8. marts 2016, kl 17-19.00

Der kan læses mere om arrangementet på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside. Her kan man også købe billetter. 

*For de hurtige og heldige er det muligt at få fingre i en gratis billet ved at skrive en mail til jabr(a)humanrights.dk med ens fulde navn og evt. navne på ledsagere. Billetterne gives efter først til mølle princippet.

 

Seminar på DIIS: Den globale sundhedsdagsorden frem mod 2030

Med udgangspunkt i MDG 4, 5 og 6 er det over de sidste femten år lykkedes at knække HIV-kurven og sikre et klart fald i børne- og mødredødeligheden. Nu har vi med SDG 3 fået et nyt globalt sundhedsmål (”Ensure healthy lives and promote well-being for all at all ages”), som med sine 13 delmål er langt bredere og mere komplekst. Hvad bliver de afgørende udfordringer på den globale sundhedsdagsorden frem mod 2030?

Seminaret afholdes den 10. marts kl. 14-16:00 på Dansk Institut for Internationale Studier, i auditoriet på Kalkbrænderi Vej 51A. 

Læs mere om seminaret og tilmeld dig her.

*Det er også muligt at følge med til seminaret via live-streamingdiis.dk

 


Andet

FAUs talspersoner har været til møde i udenrigsministeriet

Den 29. januar var FAUs to talspersoner, Søren Jeppesen og Annette Skovsted Hansen, til møde i Udenrigsministeriet. Her udtrykte de deres bekymning om konsekvenserne af de vedtagne besperelser på udviklingsområdet, særligt udviklingsforskningen. Ved mødet drøftede de mulighederne for at få udviklingsforskningen med i Udenrigsministeriets udenrigspolitiske strategi, der skrives i løbet af foråret parallelt med Taksøe-Jensen udvalgets rapport.

Læs det fulde referat fra mødet her.

 

Call for for applications

The European Journalism Centre (EJC) har åbnet op for nye ansøgninger til den syvende runde af the Innovation in Development REporting (IDR) Grant Programme. Ansøgninger skal ske via deres online ansøgninsform